24/04/2024

Online Nyheder

Online Nyheder

Har du prøvet reformertræning?

Reformertræning

Hvis du elsker at træne, og nyder at gøre det på en række forskellige måder, så løber du garanteret også indimellem ind i perioder, hvor det kan blive ensformigt og småkedeligt. Derfor er det godt at veksle mellem træningsformer og prøve nogle, du ikke har hørt om eller prøvet før. 

Det kan meget vel være, reformertræning er én af de træningstyper. Læs med her for at lære mere om, hvad reformertræning er, og om det måske kunne være noget for dig. 

Hvad er reformertræning?  

Reformertræning er træning med en reformer. Det er et stykke træningsudstyr, som består af fjedre, stropper og en fodbarre, alt sammen sat på en glidende vogn. Modstanden opstår som en blanding af din egen kropsvægt og fjedrene i reformeren, og på den måde kan du helt selv tilpasse belastningen, så den passer til dig. 

Det giver dig en effektiv og dynamisk træning, der tillader dig at udfordre din styrke, balance, smidighed, koncentration og koordination, og du vil ofte hurtigt kunne se effekten på dine muskler. Med jævn træning bliver de stærkere og slankere, og reformertræning er altså ideel til dig, der gerne vil trimme, ikke pumpe. 

Hvordan kommer man i gang med reformertræning? 

Hvis du er helt ny til reformertræning, så kan det være en god idé at starte på et hold. Som minimum bør du i hvert fald få vejledning af en ansat eller en træner i dit fitnesscenter. Med nye maskiner og ukendt træningsudstyr er det nemlig altid lettere at lave fejl, der kan påvirke eller skade din krop, og reformertræning er ingen undtagelse. 

Reformertræning er relativt nyt, og det er ikke alle fitnesscentre, der har det. Så hør dem ad og find eventuelt ud af, om det bliver en mulighed i fremtiden. 

Alle aldre kan deltage i reformertræning, men dit fitnesscenter har med garanti en minimumsgrænse.  

Hvad hjælper reformertræning på? 

Reformertræning træner dine muskelgrupper, og den træner dem alle. Du kan variere tempo og intensiteten, og der er masser af øvelser, du kan give dig i kast med. På den måde kan du altid træne i dit eget tempo. 

Har du en instruktør eller en træner, der kan hjælpe dig, vil det ofte være nemmere at presse sig selv til det yderste. Husk at passe på dig selv, når du træner på en ny måde. 

Inden længe vil du med reformertræning kunne se, at dine muskler udvikler sig og bliver større og mere smidige. Som tidligere nævnt giver reformertræning dig en større styrke, men det er ikke det samme som at løfte vægte. Reformertræning giver dig ikke kæmpestore muskler, men det er en god træningsform, der også kan virke som supplement til andre træningsmetoder. 

Reformertræning er også godt for ældre mennesker og folk, der er blevet opereret eller har haft skader. Det er nemt at tage træningen i sit eget tempo og stoppe, hvis noget gør for ondt. Men reformertræning træner hele kroppen, og du undgår at flytte dit problem fra ét sted til et andet. Reformertræning kan øge dit velvære.